En fin dag at gøre lidt rent i områdets fuglekasser, efter en lang vinter. Skulle andre få lyst til at deltage i vores plejedage, så er I velkommen. I kan ringe til Ditte, se under bestyrelsen på denne hjemmeside.
Så er der frisk hø på vej til redekasserne.
Plejeholdets første forårsplejedag startede med en planlægningsmøde omkring det nye bord, som lige nu står lidt i læ. Ditte have købt lækker kanelstang med til en stor flok, men vi kunne nu godt gøre et indhug, selvom vi ikke var så mange. Dagens projekt var at gå så mange fuglekasser igennem, tjekke om de var i brug og ellers rense ud af det gamle redemateriale, samt notere om kassen var hel eller skulle en tur på ”værksted”. Vi fik tilset 26 kasser, de fleste med gammelt redemateriale, en enkelt med masser af lopper og et par stykker, der skulle repareres.
Pause, lidt kaffe og kage, samt nyhedssnak.
Her skal låget lige rettes til
Sluttede dagen med en lille forårstur rundt på området, for at se egeskoven. Hvor der var fældet en del træer for at give lys til andre egetræer, så de kan blive store, gamle og smukke. Undervejs så vi de første blå anemoner. Så er det blevet forår igen i år. Et lille blåt skær til fryd og glæde i vores sind.