Tunneldalsystemet vest for Præstø
Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den Sydsjællandske region og er på visse strækninger et af de smukkeste af slagsen.Tunneldalsystemet strækker sig fra Præstø Fjord over Bårse til Næstved, hvor det forgrener sig i flere dalsystemer. Tunneldalsystemet har sin oprindelse ude på havbunden i Præstø Fjord. Herfra løber den mod nord, hvor den går på land ved Jungshoved. Den fortsætter nordpå over Præstø, Bårse, Næstved og munder ud i Tystrup-Bavelse søerne.
En anden smuk og markant tunneldal, som indeholder Even Sø, strækker sig fra vest for Feddet til Faksinge.
En anden smuk og markant tunneldal, som indeholder Even Sø, strækker sig fra vest for Feddet til Faksinge.
Trusler, plejebehov og naturgenopretning
Den væsentligste trussel er råstofindvinding, der fjerner landskabselementerne. Selv om aflejringerne er tusindvis eller endda mange millioner af år gamle, er de ikke uforgængelige.
Menneskelig aktivitet har medført, at flere vigtige geologiske terrænformer er forsvundet som følge af råstofindvinding. En anden trussel er tilplantning med skov, så indtrykket af dalsystemet skjules.
mål og visioner for den fremtidige udvikling af området
Der bør gennem efterbehandling skabes nye naturområder, og sammenhæng med eksisterende naturområder og forbedre offentlighedens adgang, ligesom særligt markante landskabselementer bør beskyttes mod råstofindvinding. Vandløbssystemet Tubæk Å og Risby Å bør have en vandkvalitet, der gør dem til gode ynglevandløb for ørreder. De kan, hvor udvalgte åstrækninger sammentænkes med en genopretning af åernes opland. Vandkvaliteten i Evensø bør nøje overvåges, og der bør på sigt tages initiativ til at få søens store overskud af næringsstoffer fjernet, idet der på grund af nedfodring af ænder er for meget næringsstof i søen. Det bør sikres, at engområderne ved søens nordlige ende afgræsses.