Præstø Fjord og fuglene

Præstø Fjord har vandtilførsel fra 7 vandløb, hvoraf Tubæk Å er langt den mest betydende. I Præstø Fjord kan man iagttage hovedparten af de vandfuglearter, som raster i Danmark.  Her ses gråand, pibeand og krikand, edderfugl, hvinand, troldand, bjergand og toppet skallesluger, som er de mest almindelige.

Om efteråret og vinteren er fjorden tilholdssted for grågås, mørkbuget knortegås, canadagås og bramgås samt knop- og sangsvane. Visse år forekommer også store flokke af blishøns, som kan tælle op til 10-15.000 fugle.

Maderne og Feddet er vigtige ynglelokaliteter for ande- og vadefugle, herunder grågås, knarand, spidsand, skeand, toppet og stor skallesluger, strandskade, klyde, stor præstekrave, dobbeltbekkasin og rødben. På Maderne og Lilleholm yngler desuden måger og terner, bl.a. hættemåge, stormmåge, splitterne, havterne, fjordterne og undertiden den sjældne dværgterne. Præstø Fjord, Feddet og Maderne er udpeget som EU-fuglebeskyttelsesområde. Danmark har derfor en særlig forpligtigelse til at passe godt på naturområdet og beskytte stedets fugleliv. Præstø Fjord er ligeledes udpeget som forskningsfelt for Østersøens udvikling.

Trusler, plejebehov og naturgenopretning                                    

Fjorden tilføres stadig store mængder næringssalte, især kvælstof i “våde” år fra oplandet på 148 km². Arbejdet med at reducere

udledningen af næringsstoffer fra spredte husstande og landbruget bør derfor fortsætte, hvis målsætningen for fjordens tilstand skal opfyldes. Kraftig sejlads i området udgør også en væsentlig trussel, herunder kommerciel sejlads i gummibåd.

Danmarks Naturfredningsforenings mål og visioner for den fremtidige udvikling af området

De 3 kommuner Vordingborg, Næstved og Fakse bør samarbejdeom at give Præstø Fjord status som regional naturpark, for at der i fremtiden også kan sikres økonomisk støtte til naturpleje, naturgenopretning, og naturformidling, amt forpligtige kommunerne til et fælles mål omkring fjordens status.