Nogle af de frivillige laver et stort arbejde med at slå vegetationen, så orkidéer og andre sjældne planter ikke bliver skygget væk.

Frivillig i DN Vordingborg

Vi laver naturpolitisk arbejde, hvor vi prøver at medvirke til, at der blive gjort noget godt for naturen. Helst vil vi ind tidligt i projekter og give rådgivning. Ellers må vi klage over naturskadelige eller direkte ulovlige aktiviteter, som ønskes gennemført. Her kan du være med i gruppen af naturpolitisk aktive.

Vi har naturplejegrupper forskellige steder i kommunen. Grupper på 10-15 personer passer områder, så de fx ikke gror til, og vi gør dem samtidig mere tilgængelige for besøgende. Der er altid behov for at få udført mere af den type arbejde.

I projektgrupper arbejder vi direkte med at skabe nye naturområder. Det sker typisk i samarbejde med ejerne eller kommunen.

Vi laver formidling om natur i form af ture, møder og andre arrangementer som affaldsindsamling. Desuden formidler vi gennem lokalaviser, hjemmeside og sociale medier. Vi har altid brug for nye, som kan give inspiration til vores formidlingsarbejde. Og vi har behov for frivillige til at være med til at afholde arrangementerne.

Måske har du lyst til at gå i gang med helt nye typer af frivilligt arbejde.

Vi hører meget gerne fra dig. Du kan skrive til vordingborg@dn.dk eller kontakte vores frivillig-koordinator, som er Ditte Lautrup Larsen, se bestyrelsen .

 Vi glæder os til at høre fra dig.