Teknologien der tænkes anvendt i Vordingborg ,er forholdsvis uafprøvet, og så vidt vi er orienteret har man tidligere kun baseret denne type anlæg på træ og ikke halm. Dette indebærer naturligvis en række risici som investorer mv. naturligvis må være bekendt med. For Danmarks Naturfredningsforening er det særligt vigtigt at man fastholder halmen som input og ikke skifter over til træ, skulle der opstå ”knaster” på vejen. Træ er en begrænset ressource, som i forvejen er under enormt pres pga. en kraftigt stigende europæiske efterspørgsel - efter ikke mindst træ til energiformål.
Resumeet
1. Trafikalt lyder det for DN som om VVMen bevidst prøver at nedtone forøgelserne - der er tale om ret markante forøgelser i biltrafikken for en enkelt aktivitet på den udvidede havnnår man forventer stigninger på op til 36%
Side 8-9 i resumeet står også: "Hvis 100 % af bioolien afsættes på skib, vil den øgede skibstrafik maksimalt udgøre 13 % af den totale trafik igennem Storstrømmen
baseret på trafiktal fra 2013. Dette er en mindre variation, end den der er observeret i skibstrafikken i perioden 2007-2013, og vurderes derfor at have en lille påvirkningsgrad af omgivelserne."
Altså endnu et forsøg på at skjule en konkret forøgelse som ubetydelig fordi den ligger indenfor den hidtidige variation. Sådan kan man aldrig regne. En forøgelse er ensidigt en forøgelse af middelværdien - variation er nogen gange over og nogen gange under en middelværdien og derfor ikke ensidig. Derfor kan man aldrig skjule en forøgelse indenfor en variation - forøgelser rykker middelværdien opad.
2. Spildevand: "Kondensatets beskaffenhed kendes ikke i detaljer, men der kan teoretisk set forekomme sporstoffer af kulbrinter og kviksølv i vandet. I forbindelse med ansøgning om tilslutningstilladelse vil det blive klarlagt hvorvidt, der er behov for afværgeforanstaltninger i form af kulfilter og ionbytter, som kan designes til at have en rensegrad på 99-100 %."
Der burde således ikke være problemer med teknisk at håndtere de PAHer og kviksølv, som er på tale - hvorledes bør derfor fremgå specifikt af udkast til miljøgodkendelsen.
3. Kondenseringskølevandet: "Kølingen vil ske med indirekte havvandskøling, hvor havvand pumpes forbi en varmeveksler, som køler en sekundær lukket kølekreds, der leverer kølebehovet. Da der ikke tilsættes kemikalier til kølevandet, vil påvirkningen af omgivelserne alene være varmepåvirkning. Beregninger af kølevandsudledningens opblanding med det øvrige havvand viser at kølevandsudledningen vil medføre en meget lille temperaturpåvirkning med en overtemperatur på 10 grader C af et meget lokalt område, der vurderes at være maksimalt 10 m2 ved havbunden og 200 m2 i overfladen."
Selv om der er tale om indirekte køling vil der ske en indpumpning af havvand, som vil slå organismer i kølevandet i stykker og sammen med temperaturstigningen genererer det en "suppe", som i kølevandssystemets rør vil føre til bakterievækst og påvækst af organismer (rurer, søpunge , blåmuslinger f.eks.), som lever af suppen og som medfører behov for rensning for denne biobevoksning med mellemrum. "Suppen" giver anledning til eutrofiering og iltforbrug ved udledningen. Fænomenet kaldes entrainment og er velkendt fra kraftværkernes kølesystemer.
Det skal der redegøres for og gives en løsning på i miljøgodkendelsen, hvor det alene angives at leverandøren mener mekaniske metoder til renholdelse af rørsystemer er tilstrækkelige.
Vilkår E17 er antageligt præcist et udtryk for denne problematik, og at der kan blive behov for bekæmpelsesmidler.
Selve overtemperaturerne på 10 grader C er ganske betydelig - især i sommersituationer, hvor vandtemperaturer på over 20 grader forekommer naturligt og som nu kan nå over 30 grader i et område. Størrelsen af området er vurderet ganske lille. Tænkeligt har 10 graders overtemperatur en meget begrænset udbredelse, men mindre overtemperaturer vil nå betydeligt længere ud - igen i en kritisk sommersituation især, hvor aftag af overskudsvarme er mindst og vandtemperaturerne størst.
Vilkår E15 i miljøgodkendelsen taler om en maxtemp. på 40 grader - altså at man kan tage vand ind på 30 grader C og tilføre det de sidste 10 grader. Det er et meget usandsynligt scenarie at indtaget vand er på 30 grader C med mindre man indtager vand i allerede udledt kølevandsstrøm. En maxtemp. på 40 grader C er derfor helt unødvendigt højt sat og behovet herfor er i hvert fald udokumenteret.
DN har tidligere nævnt at man burde have beskrevet mulighederne for at lave en anden køleløsning - køletårn eksempelvis - som ikke giver overtemperaturer i havmiljøet. Det er ikke behandlet grundigt og seriøst i VVMen - kun at det ikke kan betale sig.
4. CO2: "Set i et livscyklusperspektiv fra vugge til grav, vil bioolieproduktionen erstatte fossile brændsler, og dermed lede til en CO2-ækv.-besparelse på omkring 150.000 eller 100.000 tons afhængig af om det er olie eller naturgas bioolien erstatter. Dette svarer til en procentuel CO2-ækv.- fortrængning på 104 % eller 106 % i biooliens livscyklus ift. i dag, hvor de fossile brændsler afbrændes. Denne erstatningsmulighed er realistisk baseret på selv de nuværende lave olie- og naturgaspriser. Således vil projektet lede til, at der årligt ”tilbageleveres” omkring 5.000 tons CO2 fra atmosfæren til biosfæren. Bioraffinaderiet vil således bidrage aktivt til at reducere den globale opvarmning."
DN er altid skeptisk når der tales om effektiviteter og fortrængning og andet som overstiger 100%.
Det er ikke troværdigt at påstå at bioolie fortrænger over 100 pct af oliens klimaudledninger, for det kan naturligvis ikke lade sig gøre. Derudover, så forårsager bioolie i sig selv også en betydelig CO2 udledning og er ikke nul, som man ellers kunne få indtryk af ved at læse VVM’en. Det er rigtigt at det regnskabsteknisk skaber en fortrængning på over 100 pct. (fordi man i EU klimaregnskabsmæssigt belønner omstilling til biobrændstof), men det har altså intet at gøre med de reelle udledninger. Og det er dem projektet skal bedømmes på - ikke pjattede regnskabstrick.
5. "70 kg N/året til vandplanområde 45 Grønsund".
70 kg er ikke meget og antageligt langt mindre end den øgede trafik i sig selv vil belaste med.
Bidrag på "0,001-0,01 % af miljøkvalitetskravene for hhv. Kviksølv (Hg), Cadmium (Cd) og Bly (Pb)." er heller ikke meget.
I miljøgodkendelsen side 68 står ganske vist " Miljø- og Fødevareministeriet påtænker at godkende, at Miljøstyrelsen i forbindelse med miljøgodkendelse af bioraffinaderiet tillader en merbelastning af vandområdet på 70 kg N/år. Godkendelsen sker i henhold til § 8, stk. 4, i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter."
Så det er en problematik, som ministeriet er opmærksom på, at man principielt tillader en forringelse af et vandområde der ikke er i god tilstand og at det tillader vandrammedirektivet ikke.
DN er principielt af den opfattelse at MST burde anvise hvor de kompenserende vil fjerne 70 kg N-belastning for at undgå en forringelse af vandmiljøet. Vi er imidlertid nede i den absolutte småtingsafdeling her og skal ikke forfølge de 70 kg - dog skal MST sikre at de indgår - synligt - i den reviderede baseline for de kommende vandområdeplaner.
Miljøgodkendelsen
DN har grundet tidspres kun løseligt gennemlæst alle vilkår og har ikke teknisk og grundigt gennemgået dem, men her er nogen nedslagspunkter:
E20 kan DN slet ikke få til at hænge sammen: "Udlederkrav for temperatur er maksimalt 40 grader C og kølevandmængde 360 m3/år og 60 m3 pr/døgn. Angivne udlederkrav er absolutte krav og må ikke overskrides. Overholdelse af kravene skal vurderes på baggrund af kontinuerlig registrering i afløbet."
360 m3 pr år og en max døgnmængde på 60 m3 giver kun mulighed for fuld køling 6 døgn årligt?
Ifald tallene er korrekte er kølevandsproblemet ikke stort - dog kunne man ønske sig en større strøm for at sikre en lavere max.temperatur end 40 grader
E22: Hvorledes forestiller man sig at brandslukningsvand skal tilbageholdes?? Beskrivelsen side 49 er ikke tilstrækkelig i forhold til sikring af opsamling og nødvendige voluminer.
H17 "Moniteringen af stofferne i jord skal finde sted hvert 5 år, første gang 2023." Det er stofferne i H16 der tales om. Her mener DN der skal laves en baseline monitering før anlæggets opstart - se iøvrigt MSTs vurdering side 54 under H16-H19
side 41: " Pyrolyse bioolie er karakteriseret ved at have en mørkebrun farve og en markant lugt af tjære. Olien består af tjærestoffer (primært monomere fenoler), simple kulbrinter, carboxylsyre, aldehyder, ketoner og vand." Med den beskrivelse forstår DN ikke at der ikke kan optræde lugtproblemer !! Aldehyder og ketoner er kendt som stærkt ildelugtende stoffer.
side 47: Her omtales kølevandets påvirkning af ålegræs, men det siges ikke hvad den potentielle dybdegrænse eller vandplanens målsatte dybdegrænse for ålegræs er i området, så derfor kan det ikke bedømmes om udledningspunktet ligger på for lavt vand.
VVMen
Kviksølv udgør et underbelyst problem idet det afgasser jvf skema side 86 og jvf tabel 4-15 udgør den årlige mængde 215 g kviksølv. For et stærkt uønsket stof er det bestemt ikke lidt - især ikke da det er bioakkumulerbart og ikke nedbrydeligt.
side 113 tales om et max kølevandsbehov på 0,324 m3/sek. Det giver noget helt andet end de nævnte 360 m3 pr år. Forudsættes et grundkølebehov på 0,25 m3/sek (ikke urimeligt jvf figur 4-36) fås et årsbehov til 7.884.000 m3??? DN kan mao ikke genfinde oplysninger om 360 m3/år i VVMen, ej heller de 60 m3 pr døgn.

med venlig hilsen
på vegne af DN Vordingborg og DN Sekretariat
Henning Mørk Jørgensen, havbiolog
hmj@dn.dk 31193235